European Consumer Payment Report 2026

European Consumer Payment Report 2026

Danskernes betalingsproblemer er tilbage. Efter to års fremgang er andelen, der har betalt mindst én regning for sent, steget fra 21 til 33 procent på ét år. European Consumer Payment Report 2026 viser samtidig, at flere bruger lån og kredit til at betale regninger, og at mere end hver fjerde dansker befinder sig i en økonomisk sårbar position.

Betalingsproblemerne vender tilbage

Hver tredje dansker har betalt mindst én regning for sent det seneste år. Det er en markant stigning fra 21 procent i 2025 til 33 procent i 2026.

Stigningen drives især af gentagne betalingsproblemer. Hver fjerde har nu betalt mindst to regninger for sent, hvilket peger på et bredere pres på husholdningsøkonomien.

Kreditten holder hverdagsøkonomien i gang

Flere danskere bruger lån eller kredit til at betale deres regninger. Det gælder 57 procent, mod 48 procent året før.

Kredit er dermed ikke kun et redskab til større køb. For en voksende gruppe fungerer den som en buffer, når den løbende økonomi ikke rækker.

Mere end hver fjerde er økonomisk sårbar

27 procent af de danske forbrugere placeres i rapportens økonomisk fragile segment, sammenlignet med 19 procent internationalt.

Selv om mange husholdninger fortsat håndterer deres økonomi, har Danmark en større gruppe med begrænset modstandskraft, når uforudsete udgifter eller prisstigninger rammer.

To mennesker i samtale

Fra energikrise til nyt betalingspres

Efter energikrisen i 2022 havde næsten hver anden dansker betalt mindst én regning for sent.To år senere var andelen faldet til 21 procent, men fremgangen har vist sig at være kortvarig. 

 

I 2026 er andelen steget til 33 procent. Samtidig har hver fjerde dansker betalt mindst to regninger for sent, og 57 procent har brugt lån eller kreditkort til at betale regninger.

 

Resultaterne fra European Consumer Payment Report 2026 peger på, at betalingspresset igen vokser i de danske husholdninger. Denne gang er udviklingen ikke alene drevet af enkeltstående forsinkelser, men af forbrugere, der gentagne gange har svært ved at betale til tiden.

European Consumer Payment Report 2026

Få det store overblik