Inkassoloven og inkassoregler: En guide til korrekt gældsinddrivelse

Inkassoloven og inkassoreglerne er komplekse aspekter af økonomisk lovgivning, som kan være udfordrende at forstå og følge. Hos Intrum er vi her for at hjælpe dig med at navigere gennem disse regler og bestemmelser, især når du står over for en kunde, der ikke har betalt sin regning til tiden. Denne artikel vil udforske inkassolovgivningen og fokusere på de vigtigste regler og bestemmelser samt give dig svar på de mest almindelige spørgsmål om gældsinddrivelse.

Inkassoloven: formål og intro

Inkassoloven er den juridiske ramme, der regulerer inkassoprocessen i Danmark. Loven fastsætter regler og procedurer, som inkassobureauer og kreditorer skal følge ved inddrivelse af gæld. Formålet med inkassoloven er at sikre en retfærdig og transparent behandling af skyldnere samt beskytte dem mod urimelig praksis.

Inkassoregler og skyldnerens rettigheder

Inkassoloven indeholder bestemmelser, der beskytter skyldnere mod krænkelser og urimelig praksis. Her er nogle af de vigtigste regler:

1. Skriftligt inkassovarsel

I Danmark findes der, i modsætning til andre lande, ingen lovbestemmelse om et bestemt antal rykkere.

Send en rykkerskrivelse med inkassovarsel

Inden du kan sende en sag til inkasso, skal du have fremsendt mindst én rykkerskrivelse samt et inkassovarsel. Inkassovarslet kan sagtens være en del af rykkerskrivelsen. Det skal fremgå tydeligt, at sagen vil blive overdraget til inkasso, hvis fakturaen ikke betales inden for 10 dage fra rykkerskrivelsens dato. Der skal også advares om yderligere omkostninger for kunden.

I teorien er det muligt at sende en rykkerskrivelse allerede dagen efter, at en faktura er forfalden. I praksis er det dog mere hensigtsmæssigt at vente mindst tre arbejdsdage, da betalinger ofte tager et par dage at behandle og om at nå frem. Ved at give en kort forsinkelse sikrer du, at din kunde har rimelig tid til at reagere og betale sin gæld, før yderligere skridt tages.

Gebyr på max 3 rykkere

Du har i princippet frihed til at sende så mange rykkerskrivelser, som du finder nødvendigt, men der er en begrænsning for påføring af gebyrer. Du må maksimalt pålægge et gebyr på tre af rykkerskrivelserne, og hvert gebyr må ikke overstige 100 kr. pr. rykker.

Dette sikrer, at både du og din kunde behandles på en fair måde. Formålet er at finde en rimelig balance mellem at sikre afvikling af gælden og undgå at pålægge kunden for mange omkostninger.

Ved at begrænse gebyrerne sikrer man også, at det ikke bliver urimeligt dyrt for kunden at betale sin gæld, samtidig med at det giver incitament til at betale i tide og undgå yderligere rykkerskrivelser.

Betalingsfrist på minimum 10 dage

Der skal som minimum gives en betalingsfrist på 10 dage i både rykkerskrivelser og inkassovarslet. Dette giver kunden en rimelig tid til at betale sin gæld og undgå yderligere konsekvenser. Det er vigtigt at overholde denne frist for at sikre en retfærdig og korrekt behandling af gældsinddrivelsesprocessen.

2. Hvad skal der stå i en rykker?

Når du sender en rykkerskrivelse til en skyldner, skal den indeholde følgende oplysninger:

1. Kundens navn og adresse

   I handel med virksomheder anbefales det også at inkludere CVR-nummeret til brug ved eventuel retslig behandling.

2. En finansiel opgørelse

   Opgørelsen skal tydeligt angive det beløb, som kunden skal betale tilbage, samt eventuelle gebyrer, der er pålagt i rykkerprocessen.

3. Betalingsfrist

   Fristen skal være mindst 10 dage, som tidligere nævnt.

4. Fakturaspecifikation

   Det er vigtigt at specificere, hvilken faktura der er tale om, så din kunde ikke er i tvivl om, hvad der mangler at blive betalt for. Det kan også være en god idé at vedhæfte fakturaen for at eliminere tvivl.

3. Krav til rykkerprocessen

Når du skal til at sende rykkere til din kunde, anbefaler vi, at du benytter den såkaldte “2-2-2-regel”.

Ifølge denne regel sender du den første rykkerskrivelse 2 uger efter forfaldsdatoen for den udeblivende betaling. Herefter fremsender du yderligere to rykkerskrivelser med 2 ugers mellemrum, før sagen overdrages til inkasso.

I den sidste rykkerskrivelse (enten den anden eller tredje skrivelse), anbefaler vi, at du inkluderer et inkassovarsel, som informerer kunden om, at der bliver pålagt yderligere omkostninger, hvis sagen overdrages til inkasso. Du bør også informere om, at kunden risikerer at blive registreret hos et kreditoplysningsbureau, som eksempelvis RKI.

Når mindst én rykkerskrivelse med et tilhørende inkassovarsel er sendt, kan du overdrage sagen til inkasso, hvis din kunde stadig ikke reagerer på rykkerne.

Kort sagt:

• Mindst én rykkerskrivelse samt et inkassovarsel skal sendes, før en sag kan overdrages til inkasso. Inkassovarslet kan sagtens være en del af rykkerskrivelsen.
• Det anbefales at vente mindst tre arbejdsdage efter forfaldsdatoen, før en rykkerskrivelse sendes, da betalingen ofte først når frem efter et par dage.
• Der kan kun pålægges gebyrer for op til tre rykkerskrivelser, og hvert gebyr må ikke overstige 100 kr. pr. rykker.
• Der skal gives en betalingsfrist på mindst 10 dage i både rykkerskrivelser og inkassovarslet.
• Af inkassovarslet skal det fremgå klart, at sagen overdrages til inkasso såfremt fakturaen ikke betales  og der skal advares om yderligere omkostninger for kunden.
• En rykkerskrivelse skal indeholde kundens navn og adresse, en finansiel opgørelse, betalingsfrist og fakturaspecifikation.

4. Lov om inkassovirksomhed

Når du benytter et inkassofirma, er det vigtigt, at firmaet har en gyldig autorisation og udøve god inkassoskik.

God inkassoskik indebærer, at inkassofirmaet ikke anvender metoder, som udsætter nogen for urimeligt pres, skade eller ulempe. Desuden har alle ansatte hos inkassofirmaet tavshedspligt, hvilket betyder, at personlige og økonomiske oplysninger behandles fortroligt.

5. Besøg på skyldners adresse

Besøg på skyldnerens adresse er underlagt principperne om god inkassoskik. Det er vigtigt at respektere, at man ikke må opsøge skyldneren på steder, hvor der ikke er almindelig adgang, medmindre der er givet en skriftlig varsling på forhånd.

Inden du sender en konsulent ud på besøg hos din kunde, skal der fremsendes et brev med varsling om besøget. Varslingsbrevet skal indeholde oplysninger om sted, dato og det omtrentlige tidspunkt for besøget samt kontaktinformationer. Varslingen må dog ikke sendes, før fristen på de 10 betalingsdage er udløbet.

Hvis kunden ikke er at træffe på det varslede tidspunkt - altså at de ikke er hjemme eller ikke åbner døren for konsulenten - må personlige henvendelser herefter gerne foretages uden yderligere varsel. Det er dog vigtigt, at dette er tydeligt angivet i den første varslingsskrivelse.

Når det gælder en privatperson, må personlig henvendelse kun ske på personens bopæl. Dog er der en undtagelse, hvis personen driver sin egen erhvervsvirksomhed. I dette tilfælde kan henvendelsen også ske på virksomhedens adresse.

Relevante love om inkasso

• Lov om inkassovirksomhed, Inkassoloven 
• Kreditaftaleloven
• Forældelsesloven
• Renteloven
• Databeskyttelsesloven
• Inkassobekendtgørelsen
• Bekendtgørelse om autorisation og sikkerhedsstillelse - se kapitel 2 under Inkassoloven 

Har du brug for hjælp?

Inkassoloven og inkassoreglerne er essentielle for at sikre en retfærdig gældsinddrivelsesproces. Ved at følge disse love og regler undgår man uretfærdig behandling og urimelig praksis.

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere gældsinddrivelse, er det en god idé at få rådgivning fra eksperter på området. En inkassoekspert kan hjælpe dig med at forstå reglerne og sikre, at du behandler dine kunder korrekt. Dette vil hjælpe dig med at inddrive gælden effektivt og bevare et godt kundeforhold – vi hjælper dig gerne.