European Consumer Payment Report 2021

Hvordan har Covid-19-pandemien påvirket forbrugernes privatøkonomi? Vi har spurgt over 24.000 forbrugere i 24 europæiske land om deres forbrugeradfærd og privatøkonomi.

Opsparing, inflationsbekymringer og modstandskraft

Covid-19-krisen har ikke kun haft en øjeblikkelig indvirkning på husstandenes økonomi, den har også langsigtede konsekvenser for forbrugernes mulighed for at spare op til fremtiden. Både danskerne og forbrugerne på tværs af Europa er bekymrede over inflationen, ligesom de frygter en ny krise. Mens de fleste kom godt gennem pandemien, kæmper mange med at betale regningerne.

 

Læs mere


Inflation skaber bekymring

Inflationen er højere, end den har været i mange år, og det skaber bekymringer. Mens priserne på forbrugsgoder stiger voldsomt, følger danskernes indkomst ikke med i samme tempo.

Danskerne polstrer deres økonomi til endnu en krisen

Næsten halvdelen af danskerne forventer, at Covid-19 ikke vil være den eneste pandemi eller krise i deres levetid, og ønsker derfor at sikre, at de står økonomisk stærkere før den næste krise.

Hver fjerde kæmper med at kunne betale regningerne

Selvom flertallet har klaret sig godt gennem pandemien, kæmper flere med at kunne betale regningerne. 1 ud af 4 har måtte låne penge eller overskride kreditgrænsen på deres konto for at kunne betale regninger.

“Pandemien er skyld i, at nogle forbrugere nu er værre stedt økonomisk end tidligere, at de har været nødt til at optage lån for at få hverdagen til at hænge sammen. Mange har helt mistet overblikket over, hvor stor gæld de har.”

Morten Trasti, Chief Analyst, Intrum

European Consumer Payment Report 2021

Betalingstendenser fra forbrugernes perspektiv