Pandemiens paradoks - refleksioner fra Intrums nordiske direktører

Et år inde i pandemien er det en underdrivelse at sige, at virussens udbrud har ændret hverdagen for os alle. De økonomiske konsekvenser af Covid-19 er enorme og vil have langsigtede konsekvenser for enkeltpersoner, virksomheder og samfund. Størstedelen af den nordiske arbejdsstyrke har bibeholdt deres jobs, men reduceret deres udgifter under pandemien. Det er derfor et paradoks, at den værste recession i et århundrede har efterladt et flertal af husstande med en mere sund økonomi.

Covid-19 har accelereret den økonomiske ulighed

En af de tydelige tendenser i dataene for dette års første Nordic Debt Collection Analysis er, at de økonomiske konsekvenser af pandemien har accelereret de økonomiske forskelle mellem forbrugergrupper.

Begrænsninger til økonomisk aktivitet og forbrug på grund af pandemiske foranstaltninger reducerer antallet af inkassosager - hjulpet af kreditorens overbærenhed. Imidlertid er mange husholdningers indkomstniveau faldet permanent, hvilket øger deres sårbarhed på lang sigt

Personer med lavere indkomster har tendens til at blive mere påvirket af indkomsttab og arbejdsløshed som følge af restriktionerne. På den anden side har forbrugere, der har været i stand til at bibeholde deres job og arbejde hjemmefra, befundet sig i en situation med bedre økonomiske margener end før pandemien brød ud.

Blandt forbrugergrupper med højere indkomster har begrænsninger i muligheden for at forbruge resulteret i øget opsparing. Boligejere har også set en stigning i værdien af deres ejendomme, grundet et lavt renteniveau og et boligmarked hvor det at have mere plads værdsættes højere end før.

Samlet set har dette accelereret forskelle mellem grupper med en henholdsvis stærkere eller svagere position på arbejdsmarkedet, såvel som insidere og outsidere af boligmarkedet.

På trods af en stigning i ungdomsarbejdsløsheden synes yngre forbrugere at have klaret sig gennem pandemien. Deres evne til at justere omkostninger og reducerede muligheder for at bruge penge har resulteret i et lavere niveau af misligholdt gæld.

Ændring af adfærd blandt både forbrugere og kreditorer resulterer i færre inkassosager

Centrale drivkræfter bag faldet i kortvarige kredittab inkluderer skiftende forbrugsmønstre, betalingsfrie perioder og henstand fra kreditudbydere, samt omfattende statslige økonomisk politiske reaktioner.

Antallet af inkassosager faldt næsten øjeblikkeligt efter, at pandemien ramte Norden. Det virker modstridende, at betalingsproblemer falder samtidigt med et hurtigt fald i økonomisk aktivitet og stigning i ledigheden, da kredittab har tendens til at stige, når økonomien skrumper.

Danske husstande drager fordel af tidligere finansiel konsolidering og at de fleste har bibeholdt deres indkomst under pandemien. Antallet af sager der sendes til inkasso er fortsat på et lavt niveau, men øget ulighed er en bekymring, idet jobtab er stærkt repræsenteret blandt dem med lave indkomster.

En sund økonomi er vigtigere end nogensinde før

Fremtiden er usikker og afhænger stærkt af udviklingen af pandemien. Men før eller siden vil hverdagen i de nordiske lande gradvist vende tilbage til en ny normal tilstand. Når restriktionerne ophæves, vil det være en vigtig opgave at hjælpe dem, der er blevet mest økonomisk ramt af pandemien. En ting er helt klart; dét vi hos Intrum kalder en sund økonomi - med privatøkonomi i balance - vil være vigtigere end nogensinde.

Siv Hjellegjerde Martinsen

Adm. Direktør, Lindorff Norge og Intrum Sverige

Jens Hjortflod

Adm. Direktør, Intrum Danmark

Tommi Sova

Adm. Direktør, Intrum Finland

Download rapporten