Flere kvinder end mænd siger, at økonomi forårsager spændinger i parforholdet
Undersøgelse fra Intrum viser, at hver femte kvinde er berørt.
Pengeproblemer er stressende nok, når man står overfor dem alene, men når de også påvirker hjemmelivet, kan de være endnu mere problematiske.
Resultaterne af en nylig undersøgelse blandt forbrugere foretaget af Intrum viser, at økonomiske problemer er en væsentlig årsag til spændinger i parforhold. Og det er især udtalt blandt kvinder.
Ifølge European Consumer Payment Report Danmark 2019, der kigger på forbrugernes økonomiske adfærd og holdninger, oplever 21% af danske kvinder at økonomi skaber problemer i deres forhold. I modsætning hertil nævntes det kun 13% af mændene
Åben kommunikation kan hjælpe
At kvinder i højere grad end mænd føler spændinger på grund af økonomi, kan hænge sammen med evnen til at tale åbent omkring økonomiske spørgsmål. Flere kvinder (15%) end mænd (10%) siger, at de har svært ved, at tale åbent med deres partner omkring privatøkonomien.
Især forældre er anspændte over økonomien
Parforholdet blandt forældre er betydeligt mere påvirket af økonomiske problemer end par uden børn. 16% af forældrene siger, at økonomi er kilde til spændinger, mens dette kun gør sig gældende for 10% af par uden børn.
Naturligvis er der klare økonomiske følger af at have af børn, og på andre områder i rapporten kan også tydes spor på mulige spændinger.
I løbet af en seks-måneders periode har eksempelvis 54% lånt penge eller brugt hele kassekreditten for at kunne købe noget til deres børn. Herudover har 28% forældre måtte låne penge for at kunne betale regninger.
Ønsker du mere indsigt i danskernes økonomi og forbrugsvaner?
Du kan finde ud af meget mere i European Consumer Payment Report Danmark 2019. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget blandt 1.000 forbrugere.