Hvordan lærer man børn om penge og økonomi?
At lære børn om penge og økonomi allerede fra de er små lægger grundlaget for sunde økonomiske vaner og en økonomisk tryg fremtid.
Hvorfor er det vigtig at lære børn om penge og økonomi?
Ifølge Intrums European Consumer Payment Report 2023 erkender næsten hver tiende dansker, at de ikke kan finde ud af at lave et budget og hver syvende siger, at de er dårlige til at spare op. Det har ført til at stadig flere forældre ønsker at lære deres børn om penge og økonomi allerede i en ung alder. Men hvordan gør man egentlig det?
Vær et økonomisk forbillede
Barn lærer ved at observere og efterligne andre – især deres forældre. Derfor er det vigtigt at være gode økonomiske forbilleder. Hvis du som forælder optræder som en ansvarlig forbruger, øger du sandsynligheden for, at børnene vil følge dit eksempel og gøre det samme, når de bliver voksne.
Snak åbent om penge
En god måde at introducere børn for økonomi, er at snakke åbent om det. Hvis vi taler om penge i hverdagen, diskuterer hvad vi har tænkt at købe og fortæller hvad det koster at leve, lærer børnene, at økonomi er et naturligt emne at tale om.
Det viser sig, at risikoen for økonomiske problemer stiger, hvis vi holder økonomien hemmelig eller antyder, at penge er et tabubelagt emne. Du behøver selvfølgelig ikke at afsløre hvor meget du tjener, skabe bekymring om udgifter eller inddrage børnene i alle økonomiske beslutninger. Det handler simpelthen om at skabe åbenhed omkring privatøkonomien.
Indfør økonomiske vaner
Når børn deltager i hjemmets økonomi og har fået en forståelse for, hvad ting koster, er det en god idé at lære dem om penges værdi og hvordan man prioriterer. Her handler det om at vise, hvordan man undgår at bruge flere penge, end man tjener, for eksempel ved at oprette et budget sammen.
Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gør børnene bange for gæld. De kan sagtens lære, at lån og brug af kredit er alternativer ved større planlagte køb, så længe det gøres på en ansvarlig måde, og man er klar over konsekvenserne ved forsinket betaling.
At tale åbent om hvad der sker, hvis økonomien roder lidt, og hvordan man håndterer gæld, er mindst lige så vigtigt som at give råd om finansiel prioritering og budget. Dog er det vigtigt, at tilpasse samtalen efter barnets alder.
En syvårig vil ikke nødvendigvis forstå renter på bankindskud, men at det er vigtigt at spare penge. Når barnet bliver ældre, kan du gradvist introducere mere avancerede økonomiske begreber.
Giv lommepenge
Når du har introduceret økonomiske principper og teoretisk viden, kan det være hensigtsmæssig at give barnet lidt praktisk erfaring. Mange forældre er usikre på om de skal give lommepenge, og der er delte meninger om hvorvidt barnet skal arbejde for sine pengene eller ej.
Hvor meget og hvor ofte man skal give lommepenge er helt op til hver enkelt, men at give barnet en form for økonomisk ansvar er en effektiv måde at lære dem privatøkonomi. På den måde lærer de også, at penge ikke er ubegrænsede, men kræver indsats og arbejde.
Det kan også hjælpe barnet med at forstå, hvordan det skal bruge sine penge på en god måde. Når de får lov til at tage egne økonomiske beslutninger, selv bare med små beløb, må de selv finde måder at håndtere pengene på. Måske erfarer de hvor vigtigt det er at spare op også – en nyttig lektie at tage med videre i voksenlivet.
Skab gode opsparingsvaner
Tidligere økonomiske kriser har vist, at de, der jævnligt sætter penge til side og gradvist opbygger en finansiel buffer, har lettere ved at klare uforudsete økonomiske udfordringer. Ifølge en rapport fra Intrum er håndteringen af uventede udgifter netop hovedårsagen til, at forbrugere i Europa har en opsparingsplan.
En måde at give denne lektion videre på er ved at lade børnene spare op til noget de ønsker sig - for eksempel et legetøj. Det lærer dem både at være tålmodige, og at konsekvent opsparing betaler sig i det lange løb.
For dem, der ikke er vant til at spare op, kan det føles som om, at livet bliver "sat i bero", når der pludselig opstår økonomiske udfordringer. Lærer man imidlertid at sætte penge til side fra en tidlig alder, vil man være godt rustet, når sådanne situationer opstår, og have en tryg økonomisk fremtid forude.