Gældsøkonomen guider: Forstå inflationen, og forbedr din økonomiske situation

Ifølge vores forbrugerundersøgelse, European Consumer Payment Report 2021, er danskernes største økonomiske bekymring udviklingen af inflationen. Siden undersøgelsen er priserne steget yderligere, og i februar 2022 var inflationen på det højeste niveau siden 1990. Men hvad er det egentlig, vi skal være bekymrede for, og kan vi gøre noget ved det selv?

Den bedste måde at løse økonomiske udfordringer på er ved faktisk at forstå de økonomiske udfordringer. Derfor hjælper vi dig med at forstå inflationen, og ikke mindst hvad du selv kan gøre for at styrke din økonomi i den nuværende situation.

Intrums Chefanalytiker og gældsøkonom, Morten Trasti, guider dig.

Hvornår er inflation et problem?

De fleste forstår nok, at inflationen kommer til udtryk, ved at prisen på forbrugsvarer som fx energi og fødevarer stiger. Dette udgør dog ikke et problem i sig selv. Udfordringerne opstår først for alvor, når stigningen i inflation overstiger stigningen i danskernes indkomst. Og det gør den lige nu. En del, endda.

På kort sigt udgør dette et mindre problem, da de fleste danskere har opsparinger, de kan tære på. Men på længere sigt vil danskernes opsparing slippe op.

Fortsætter inflationen, og følger indkomsten ikke med, betyder det, at danskerne må justere deres forbrug, men også, at de kan få svært ved at betale deres faste udgifter, herunder afbetaling på gæld – fx billån, boliglån og lignende. Når man ikke kan betale sin gæld, løber der yderligere renter på gælden, og i stedet for at betale af og nedbringe gælden stiger gælden altså, alt imens det bliver dyrere at leve, og du får mindre for de penge, du kan tjene.

Hvad betyder den nuværende inflation for dig?

Du har nok allerede opfattet, at du kan vente dig en højere regning på energi som el og gas. Kører du bil, ved du, at brændstof koster en del mere i dag, end den gjorde for blot et par måneder siden. Men det, som ingen ved, er, hvad regningen ender med at blive. Hvor mange penge kommer vi til at bruge ekstra om året på grund af inflationen?

Det største problem med inflationen er, at den ændrer mange forskellige forudsætninger i privatøkonomien på én gang. Når priserne stiger, bliver det sværere at planlægge sine udgifter, hvilket kan give ubehagelige overraskelser. Samtidig reduceres værdien af tidligere opsparede midler, så bufferen i privatøkonomien hurtigt kan blive mindre, end man troede, den var. Derudover følger renterne som regel inflationen, og de vil derfor også ofte stige.

Basalt set betyder det, at du ved, at der kommer højere regninger, men du ved ikke, hvor meget højere, og du ved derfor heller ikke, om du har penge nok til at dække dem. Det skaber naturligvis en usikkerhed, som kan være svær at håndtere.

Hvad kan du selv gøre?

I en økonomisk usikker situation er det naturligt, at man kan blive bekymret. Men du skal også vide, at der er ting, du selv kan gøre for at forbedre din situation. Morten Trasti giver dig 4 gode råd:

1. Sæt penge på opsparingen

   Det giver sig selv, at det er bedre at have for mange penge på opsparingen end for få. En del sætter allerede penge fra til uforudsete udgifter, men gør dig selv en tjeneste, og prioritér denne post endnu højere. Inflationen reducerer nemlig også værdien af det, der står på opsparingskontoen. Måske synes du ikke, at der er luft i budgettet til at sætte penge til side, men så tænk alternativt. Hvis du får penge tilbage i SKAT kan de med fordel sættes på opsparingen, ligesom du kan rydde op og sælge ud for at polstre opsparingen lidt ekstra. Husk at en del regninger på fx energi først falder i starten af næste år.

2. Genbesøg budgettet

   Inflationen ligger lige nu på 5,3 procent, og umiddelbart tegner det ikke til, at den aftager. Derfor er det en god idé at genbesøge dit budget og gange alle dine kendte forbrugsudgifter op med 5,3 procent. Bruger nu normalt 100.000 kr. om året på variable udgifter som mad, energi og brændstof, skal du altså regne med en stigning på 5.300 kr. om året som minimum. Stigningen i prisen på de enkelte forbrugsgoder kan variere, men ved at regne med inflationen i procent får du et gennemsnitligt overblik over, hvor mange penge du som minimum skal sætte til side, og du er lidt bedre forberedt, når regningerne begynder at komme.

3. Overvej dine investeringer

   Måske har du i noget tid gået og overvejet en større investering. Det kan være, at du gerne vil købe en båd, en ny bolig eller noget helt tredje. Og det kan også være, at du sagtens kan lave denne investering set ud fra din økonomiske situation. Men gør dig overvejelser om, hvorvidt din økonomi også kan bære denne investering, hvis du har fx 5.000 kr. mindre til rådighed om året end normalt.

4. Gå ikke i panik, hvis uheldet er ude

   Nogle vil opleve at få deres første brev fra en inkassovirksomhed, fordi de ikke har kunnet betale deres regninger eller afdrag. Det kan virke overvældende, men der er ingen grund til at gå i panik. Tag kontakt til inkassovirksomheden så hurtigt som muligt, og indgå i en dialog om, hvordan du har mulighed for at løse sagen. Inkassovirksomheder, som os, eksisterer for at finde løsninger, der er gode for dig og virksomheden, du skylder penge. Det er i alles interesse at løse sagen.